Elcykler giver medvind i alt slags vejr, både om sommeren og om vinteren

Cyklen har altid været et populært transportmiddel i Danmark. Når først cyklen er købt er den næsten gratis i vedligeholdelse, hvis man ellers passer på den, og så er den utrolig brændstoføkonomisk da den kun kører på din egen rugbrødsmotor. Samtidig kan de fleste forholdsvist nemt tilbagelægge 10 kilometer, næsten uanset konditionsniveau, og de fleste kan derfor nå deres arbejde på cyklen.
Efterhånden som bilerne er blevet mindre, billigere og mere brændstoføkonomiske, samtidig med at den kollektive trafik er blevet bedre og mere udbredt er konkurrencen til cyklerne dog blevet mere markant, især de dage hvor regnen vælter ned, modvinen blæser for fuld styrke, eller når vejene er spejlglatte.
For ikke så lang tid siden blev udfordringen med modvinden på cykelstierne dog løs ved opfindelsen og udbredelsen af elcykler. Med en cykel der kører på strøm kan man få den ekstra kraft der gør det sjovt at cykle uanset om det er op ad bakke eller i kraftig modvind, man skal altså kun bekymre sig om noget varmt og tørt tøj.
I starten var elcykler kun for de få med mange penge, men med udviklingen og udbredelsen er de kommet ned i en pris, der gør, at de fleste kan være med.