Et fadølsanlæg er den nemme løsning til festen

Når der skal holdes stor fest hvad enten det er bryllup, rund fødselsdag, gadefest eller måske en julefrokost, så er det altid rart med dejlige kolde øl hele aftenen og ikke kun den første time, indtil køleskabet er tømt. Så derfor er der mange der lejer et fadølsanlæg, for der har du kolde øl hele aftenen uanset hvor mange i drikker og selvom fustagen lige er blevet skiftet, hvilket jo svarer til at køleskabet bliver fyldt op.
Men hvilket anlæg skal man leje? Hvis det er et mindre selskab på op til ca. 25 personer, så kan du sagtens nøjes med den lille udgave, som er en bord model og fordelen ved den er at den køler allerede efter 10-15 min. Så den behøves du ikke at tilslutte i god og ved at den kan stå på et bord tager den heller ikke så meget plads. Det kræver blot et lille bord i hjørnet, hvor fustage og Co2 beholderen kan stå ved siden af og så er det klar. Dette lille anlæg har en kølekapacitet på 12 L i timen.
Er det et større selskab hvor der skal bruges et fadølsanlæg, og det vil sige over de 25 og op til ca. 150 personer så skal du op i et større gulv anlæg. Det er den traditionelle model vi alle kender, hvor fustage og Co2 står under selve anlægget og anlægget er oftest monteret på en lille rullende bar. Har skal du regne med en køletid på 2-4 timer før det er klar, så der skal du stille det op før end gæsterne kommer. Denne model fås ofte også med to taphaner så flere kan skænke på samme tid eller du kan vælge at have to forskellige slags øl.
Er det nu den helt store fest hvor alle er samlet og i bliver over 150 personer, så er vi ude i et special anlæg, det kaldes også for en trope køler. Det er et fadølsanlæg som fylder en del mere og er væsentligt tungere end det traditionelle anlæg vi alle kender. Dette anlæg fås kun med to haner, hvilket er nødvendigt når i er så mange. Dette anlæg skal som det overfor også tilsluttes før tid, det har en køletid på min. 4 timer førend det kan tages i brug. Selve monterings delen er den samme som den model ovenfor, det er blot et større anlæg der kan servicere et større antal gæster.
Mange synes det er svært at vurdere hvor mange fustage der skal bestilles med til et fadølsanlæg, fordi de fleste ikke helt kan omsætte en fustage i flaske- eller dåseøl. Men en tommelfingerregel er at 1 fustage svarer til 25 L øl og det svarer igen til 75 alm. flaske øl på 33 cl og det vil sige 1 fustage er lig med 2½ kasse øl.