Middelsgrundsfortet er for dig der er interesseret i 2. verdenskrig

Der er i tidens løb blevet menneskabt nogle øer rundt omkring og en af dem ligger i Øresund og er faktisk en af verdens største menneskeskabte øer. Denne smukke ø ligger nu ubeboet og pynter i Øresund. Øen er i sin tid blevet opført som en del af købenavns befæstning, hvor der blandt andet er brugt fyld fra udgravningen af frihavnen i København. Hele arealet på øen er ca. 67.000 m² inklusiv bølgebrydere, den landfaste del af øen strækker sig over ca. 50,000 m². I årene 1890-94 da denne ø blev skabt er der samtidig blevet bygget et fort derpå, middelgrundsfortet, som skulle være med til at beskytte København, hvis der kom angreb fra søsiden. Fortet var et ud af tre, de to andre var Trekroner fortet og Flakfortet.
Under den tyske besættelse i 1940, fik fortet en uheldig indflydelse. Tyskerne kom sejlende tidligt om morgenen og da tropperne sammen med en tysk isbryder kom tæt på, blev der fra fortet givet signal til tyskerne om at de skulle stoppe. Det gjorde tyskerne ikke og derfor ville man fra fortet skyde et varselsskud, men besætningen var ikke i stand til at lade kanonerne og derfor kunne tyskerne frit sejle videre til langelinie.
Mange har gisnet om det var forræderi eller sabotage på middelgrundsfortet, der var skyld i at kanonerne ikke kunne skyde varselsskuddet, men det er efterfølgende blevet konkluderet af det var manglende oplæring af den helt nye besætning på fortet, der var skyld i det. De var ganske enkelt ikke blevet oplært i at betjene kanonerne rigtigt endnu. I bund og grund har det heller ikke den store betydning med skuddet eller ej, da det kun var ment som et varselsskud, skulle man til at skyde t virkningsskud mod tyskerne, skulle der en tilladelse fra marineministeriet til og inden dette var sket og fortets 10 cm. kanoner var bemandet, ville skibene have været uden for rækkevidde. Så har man interesse for lidt historie og 2. verdenskrig er middelgrundsfortet klart et besøg værd og man kan tage en færge fra Nyhavn ved nr. 71 og tage en picnic tur tilbage i tiden.