Legehus til haven giver massere af sjov det meste af året

Foråret og træernes grønne blade nærmest stråler efter en lang vinter, og den smukke danske sommer er lige på trapperne. Der er ikke noget mere fantastisk end at komme ud i det gode vejr efter en lang vinter. Det gælder både for unge, gamle, små og store.
For at lokke de små væk fra deres elektronik og ud i haven må man gøre en indsats. De fleste børn kan få sjov ud af selv de mindste ting, men det er altid sjovere at have noget at lege med. En klassisk ting som giver mange timers sjov, er et legehus. Legehuse kommer i alle afskygninger, store, små, i plastik og i træ. Nogle kommer endda så store og veludstyrede, at de også har en rutschebane påmonteret.
Et legehus er perfekt for både de helt små og lidt støre børn, både drenge og piger. Uanset om man er fascineret af at lege røvere og soldater eller at lege en lille familie, så passer legehuse godt som udgangspunktet for de forskellige lege.
Det er både muligt at bygge sig eget hus i haven, men man kan også købe dem færdigsamlede eller i moduler, som bare skal sættes sammen. Skal det være ekstra fancy kan man endda ligefrem bygge legehuset i et træ, men her er det en god idé at få en håndværker med på råd, medmindre du selv er kyndig i håndværksfaget.