En diskusprolaps betyder ikke automatisk medfølge en operation

Der er mange i dag der døjer med rygproblemer, daglige smerter og gener, som af den ene eller anden årsag ikke går væk af sig selv. Men hvad kan så være årsagen til alle disse rygsmerter og hvad kan man gøre ved det.
Oftest når man tager til lægen, får man beskeden om at det er en diskusprolaps og det gør mange mennesker bange, for man hører mange historier om hvor smertefuldt det kan være og om at man aldrig slipper af med smerterne igen.
Og det er også tilfældet for nogle, men der er faktisk mange som har små prolapser, som blot kræver lidt træning, så bliver man så godt som smerte fri igen. Men der er selvfølgelig også de mere alvorlige tilfælde, som ikke går over af sig selv eller ved træning og det er dem der er grundlag for alle de historier der florerer rundt. Dem hvor der enten skal opereres eller dem hvor man ikke kan gøre noget for at udbedre skaden.
Man hvad er det lige der kendetegner en diskusprolaps? For at forstå det, skal man først kende til ryggens opbygning.
Selve rygsøjlen er opbygget af hvirvelknogler, som sidder på en række ovenpå hinanden. Hver hvirvel er opdelt sådan, at den bagerste del består af en ringlignende knoglestruktur og denne del danner en kanal og herigennem løber rygmarven. Mellem disse hvirvelknogler ligger der en skive, også kaldet en diskus, som er en elastisk bruskskive. Den er opbygget sådan at den er ”hård” udenpå og blød indeni, den har en indre kerne med en konsistens som gele. Det gør den fleksibel over for bevægelse i modsætning til hvirvelknoglerne. Det er den der gør, at vores ryg er bevægelig, den bliver trykket sammen mellem hvirvelknoglerne når vi bevæger også. Samtidig har den en trykabsorberende effekt, bedst beskrevet som en støddæmper på en bil.
Det er denne diskus der er synderen, når vi taler om diskusprolapser, deraf også navnet. Hvis denne gelemasse smutter ud af sin plads, vil den pose ud i marvkanalen og derved trykke på rygmarven og det er i de tilfælde man oplever smerter.
En prolaps kan opstå på flere måder, en af de oftest sete er alderen – med tiden vil disse disci blive tyndslidte og kan ikke længere modstå den samme belastning som tidligere. Har man haft en hård fysisk arbejde eller meget stillesiddende arbejde, kan man være disponeret for en prolaps udvikling.
Ryghvirvlerne inddeles i tre områder lændehvirvler, halshvirvler og brysthvirvler. Oftest ses en prolaps i lændehvirvlerne og langt sjældnere opstår de i halshvirvlerne og i brysthvirvlerne er det meget sjældent.
Der er nogle helt klare symptomer på at man har en diskusprolaps. Oplever man smerter ved ryghvirvlen som stråler ud i arme, ben, balder, ryg eller hals. Og oplever man at smerterne forværres når man bevæger sig er der står sandsynlighed for at en diskusprolaps er synderen. Man vil også kunne opleve føleforstyrrelser i både arme, ben, balder ryg eller hals. Måske oplever du at du har kraftnedsættelse i arme eller ben, eller måske nedsatte reflekser. Et sidste symptom som skal tages alvorligt er problemer med at holde på vandet eller afføring.
Oplever man nogle af disse symptomer skal man søge læge, for at få afklaret om der er tale om en prolaps eller om det er noget helt andet.