Morgenkåbe og tøfler er det eneste du skal bruge på wellness ferie

Når der virkelig har været tryg på i en længere periode, hvem har så ikke drømt om bare at kunne hive stikket i et par dage og slappe fuldstændig af. Bare få ungerne passet og tage væk sammen med manden eller konen og nyde hinandens selskab i dejlige og rolige omgivelser, et sted hvor der er fuldt fokus på afslapning, krop og sjæl. Og hvor vil det så være bedre at tage hen end på et wellness ophold, hvor det eneste man skal bekymre sig om er at slentre rundt i sine små tøfler og sin dejlig bløde morgenkåbe. Og de eneste beslutninger der skal tages er om man skal vælge en luksus massage af hele kroppen eller om det skal være en helkrops algewrap for at afgifte kroppen for diverse affaldsstoffer der har hobet sig op i kroppen. Og når man så er færdig med at ligge på briksen og blive forkælet, med alskens dejlige produkter så kan man bare tage sin morgenkåbe på og gå ud til alle de dejlige bade, saunaer og dampbade. Hvad enten man er til boblebad, saltvandsbad, bølgebassin eller bare et almindeligt bassin, så er mulighederne der. Og trænger man til at føle en helt igennem dybdegående varmefølelse, så er der også mulighed for det i de forskellige aroma saunaer og dampbade. Så man har mulighed for, at hele kroppen bliver plejet og undervejs er der rig mulighed for ro til at få styr på al tankeaktiviteten. Og synes man at nu bliver det lige for afslappende og trænger til en lille udfordring, har rigtig mange wellness steder et koldt vands kar, hvor man lige kan tage en hurtig dukkert. Og så lige et godt råd, hvis du vælger en tur i det kolde gys, så husk at have din morgenkåbe inden for rækkevide når du kommer op, det kan godt blive tiltrængt med lidt varme når man kommer op igen.